Kreativiteten er min profession og maleriet er min hobby og begge dele er min passion!
I mit arbejde med akrylmaleriet tilstræber jeg den enkle streg og det stilrene udtryk. Mit billedsprog spænder fra det figurative til det mere naivistiske, og mit udgangspunkt for et motiv tager oftest afsæt i egne ideér og skitser. Picasso har dog været min inspirationskilde i flere værker.
Jeg har arbejdet med kunsten en stor del af mit liv og har udstillet i kunstforeninger, restauranter/caféer/butikker samt gallerier.
Siden 1988 har jeg arbejdet professionelt som designer i bølgepap-virksomheden Smurfit Kappa Danmark, og siden 2008 som chefdesigner. Udvikling, nytænkning samt søgning efter nye former og grafiske udtryk, materialekombinationer og måder at anvende bølgepap på, er omdrejningspunktet i mit job.
Under fanen "Design" kan ses enkelte designs, som jeg har fået søsat i Hoffmann-art regi.
Kontakt mig gerne for udstilling i kunstforening - galleri - for samarbejde m.m.
|